Sjove fakta om julemanden
Ti ting, der er værd at vide — og gode at have i baghånden, når barnet stiller svære spørgsmål i telefonen.
Fakta 1
Han skal nå cirka 1.000 hjem i sekundet
Regner man med juleaften som én lang nat hen over tidszonerne, ender man på et svimlende tempo. Det er også den bedste forklaring på, hvorfor han ikke tager telefonen den 24.
Fakta 2
Rensdyrenes navne er yngre end julemanden selv
Navnene stammer fra et digt fra 1800-tallet og er altså en senere tilføjelse til figuren. Rudolf kom først til i 1930'erne — som reklamemateriale.
Fakta 3
I Danmark bor han i Grønland
Mens resten af verden peger mod finsk Lapland eller Nordpolen, holder danske børn fast i Grønland. Det er en af de mest markante danske særtræk ved figuren.
Fakta 4
Nissen kom før julemanden
Gårdnissen har været en del af dansk folketro i århundreder. Julemanden er i sammenligning et nyt ansigt i stuen.
Fakta 5
Julemandens post fylder mest i december
Julemandspostkontorer i flere lande modtager tilsammen hundredtusindvis af breve hver sæson — betydeligt flere end nogen julelinje modtager opkald.
Fakta 6
Grøden har en funktion
Risengrød til nissen var oprindeligt ikke hygge, men forsikring. Fik nissen ikke sin portion, gik det ud over husdyrene.
Fakta 7
Hans dragt var ikke altid rød
Ældre illustrationer viser ham i grønt, brunt og blåt. Den røde farve blev standard, da massetrykte billeder gjorde én version dominerende.
Fakta 8
Der findes en julemandskongres
Julemænd fra flere lande mødes hver sommer i Danmark for at udveksle erfaringer. Det er en af de få steder, hvor man faktisk kan møde ham uden for sæsonen.
Fakta 9
Skægget er et arbejdsredskab
Professionelle julemænd fortæller, at små børn kigger på skægget frem for øjnene. Derfor er det det første, en god julemandsudklædning skal have styr på.
Fakta 10
Han taler alle sprog
I hvert fald i fortællingerne. Praktisk talt er det værd at huske, hvis I overvejer en engelsksproget julelinje til et dansk barn.
Vil du vide mere om, hvor figuren kommer fra? Læs julemandens historie.