Julemandens historie
Den danske julemand er en blanding af en biskop fra Lilleasien, en gårdnisse fra bondelandet og en amerikansk tegning. Her er, hvordan de tre blev til én.
Sankt Nikolaus: gavegiveren
Udgangspunktet er Nikolaus af Myra, en biskop i det nuværende Tyrkiet i 300-tallet. Hans eftermæle var gavmildhed, især over for børn og fattige, og hans helgendag den 6. december blev i store dele af Europa en dag, hvor børn fik gaver. Den tradition lever stadig i Holland og Tyskland.
Nissen: den danske del
I Danmark havde vi længe vores egen figur: gårdnissen. Han var ikke gavmild, men nærtagende. Fik han ikke sin grød, gik det galt med dyrene. Det er den danske nisse, der giver julemanden hans drilske side og hele det følge af nisser, som senere kom til at bestyre værkstedet — og i nyere fortællinger telefonen.
1800-tallet: figurerne smelter sammen
I løbet af 1800-tallet flyttede julen ind i hjemmet som en børnefest med juletræ og pakker. Nissen blev venligere, og gavegiveren fra Sankt Nikolaus-traditionen blev knyttet til juleaften i stedet for 6. december. Julekortet spredte billedet af en rødklædt, skægget mand til hele landet.
1900-tallet: det visuelle gennembrud
Den røde dragt, det hvide skæg og den runde mave blev cementeret gennem illustrationer og reklamer i første halvdel af 1900-tallet. Samtidig fik Danmark sin egen geografiske forklaring: julemanden bor i Grønland. Den version er stadig den mest udbredte i danske børnehaver.
Efter 1950: julen bliver noget, man kontakter
Med telefonen i stuen og posten i alle husstande blev julen en kommunikationsbegivenhed. Børn skrev til julemanden, og da radio og senere tv begyndte at lade børn ringe ind, opstod forestillingen om, at julemanden kan tages i telefonen. Læs mere om hvordan telefonen kom ind i julen.
I dag
Nutidens danske julemand er en hybrid: helgenens gavmildhed, nissens humor og den moderne families behov for ritualer, der kan gentages. Netop derfor er spørgsmålet om hans telefonnummer så udbredt — vi kontakter alle andre, vi holder af, med telefonen.